Paul Simon

By Peter Ames Carlin

Paul Simon - Peter Ames Carlin
  • Release Date: 2017-10-10
  • Genre: Biographies & Memoirs

Description

ÅRET ER 1965: Paul er en forholdsvis upåagtet folkesanger, der mest slår sine folder i England. Bag sig har han flere flop, bl.a. debutalbummet Wednesday Morning 3 AM med vennen Artie Garfunkel. Men der er noget i gære. Sangen ’The Sound of Silence’ er – uden duoens vidende – blevet lavet om i en folkrock-udgave. Folkrock er det nye shit, og den er ved at blive et hit. 

Da Paul ankommer til København en tidlig vintermorgen, tager han ind til sin danske udgiver og slår op i Billboard. Han skal tjekke Hot 100, hænderne ryster. ’Silence’ er røget 52 pladser frem i ét hug! Den er en af de hurtigst sælgende plader. Mit liv er uigenkaldeligt forandret, flyver det igennem hovedet på Paul. 

At sige han fik ret, er en underdrivelse. Hen over de næste 50 år udviklede Paul Simon sig til en af rockhistoriens største kunstnere og sangskrivere, først med Simon & Garfunkel, der blev talsmænd for en generation og et af klodens allermest populære navne i 70’erne, og sideløbende som soloartist – en karriere, der kun gik op, indtil den pludselig gik helt ned i begyndelsen af 80’erne.